Priser

Prisen for bisættelse og begravelse varierer

Prisen for en afsked vil altid være afhængig af de valg, du har truffet. Uanset om du vælger en jordbegravelse eller en kremering. Vi har derfor ingen standardpris, men du kan sagtens få et indblik i, hvad dine valg betyder for prisen, alligevel.

Priseksempler på begravelse og bisættelse

Vi har lavet tre eksempler på, hvad en bisættelse og begravelse kan koste afhængig af en række personlige valg. Du finder dem her på siden sammen med et uddrag af vores prisliste. Du får desuden altid et prisoverslag efter vores samtale. Sammen med vores produktside skulle det gerne give dig en idé om, hvad udgifterne til os vil være.

Du er også altid velkommen til at ringe på 46 35 08 69 og få en snak, så skal vi guide dig. Vi har lokale afdelinger i:

  • Roskilde
  • Jyllinge
  • Viby Sjælland
  • Hedehusene
  • Tune og Greve
  • Hvalsø
  • Kirke Hyllinge

Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen eller bisættelsen, der er ansvarlig for betalingen. Det vil sige, at du betaler for de valg, du har truffet. Du kan dog gøre krav på pengene i boet, når det er gjort op i skifteretten, men det er ikke altid, der vil være et overskud.

Vi sørger altid for at søge begravelseshjælp hos både Udbetaling Danmark og hos de fagforeninger og forsikringer, som afdøde var en del af. Det er én af de ting, vi bruger vores tid på mellem samtalen og selve begravelsen eller bisættelsen, og det er tiden vi bruger på dét, der blandt andet indgår i vores honorar.

1

Bisættelse uden ceremoni, men med askespredning over åbent vand af de pårørende.

Omkostningerne til bedemanden er fra

9.495 kr. inkl. moms

2

Bisættelse fra Østre kirkegårdskapel i Roskilde. Urnefællesgrav.

Omkostningerne til bedemanden er fra

15.270 kr. inkl. moms

3

Begravelse fra Sankt Jørgensbjerg kirke (hverdag) og efterfølgende kistesænkning på Sankt Jørgensbjerg kirkegård.

Omkostningerne til bedemanden er fra

16.870 kr. inkl. moms

4

Klimavenlig bisættelse fra Østre Kirkegårds Kapel. Skovbegravelse.

Omkostningerne til bedemanden er fra

18.870 kr. inkl. moms

Prisoverslag og opgørelse

Når vi har talt alle dine ønsker igennem, laver vi et prisoverslag, som du får med hjem med vores underskrift på. Ændrer du dine ønsker eller tilføjer fx blomster mellem samtalen og selve begravelsen eller bisættelsen, så vil det ikke fremgå af prisoverslaget, men først af selve opgørelsen. Vi vil dog altid oplyse dig, hvad dine nye valg betyder for den samlede pris.

Vores opgørelse vil afspejle dine valg, og den vil indeholde både vores ydelser og nogle af vores underleverandørers ydelser.

Vores ydelser er primært:

  1. Koordinering med alle offentlige myndigheder
  2. Kisteilægning
  3. Planlægning og koordinering af begravelse/bisættelse
  4. Koordinering af sammenkomst
  5. Bestilling og udarbejdelse af annoncer, salmeblade, blomster, gravsten osv.
  6. Rustvognskørsel
  7. Kiste og urne

Udover vores ydelser vil de fleste foretage valg, der indebærer udgifter til vores underleverandører og samarbejdspartnere. Det er fx blomsterhandleren, kirkegården og krematoriet. Siden vi startede, har vi haft et godt samarbejde med et fast hold af blomsterhandlere og steder, hvor du kan holde din sammenkomst. Men du kan også altid vælge dit eget. Vi har et stort netværk, og vi kan anbefale dig alt fra stenhugger til lokaler (hos nogle får vi provision – hvilket vi altid kan oplyse dig om).

Når afskeden er overstået, vil du modtage en samlet faktura fra os, som afspejler dine ønsker og valg. En lang række ydelser som involverer vores underleverandører, fx dødsannoncer, blomster, solosang og krematorium, har vi allerede sørget for at afregne inden begravelsen eller bisættelsen, så du får én samlet opgørelse for disse ydelser. Dog vil fakturaen fra kirkegården, stenhuggeren og sammenkomsten almindeligvis blive sendt direkte til dig.

Herunder kan du se et uddrag fra vores prisliste, og på siden Produkter kan du se de forskellige kister og urner, vi sælger, samt se et udvalg af de mest almindelige blomster.

Uddrag af vores prisliste for begravelse eller bisættelse

Kiste

fra kr. 4.795

Eksempel: Dansk produceret kvalitetskiste fra Tommerup Heilskov kistefabrik. Prisen er inkl. polstring. Kister kan leveres i flere farver og i flere ædle træsorter med og uden kors.

Urne

fra kr. 895

Urner kan leveres i flere forskellige materialer, som alle er nedbrydelige og kan bestå af plantefibre, ler eller træ. Nogle fås med dekorationer. Vi har specielle urner til askespredning over havet.

Rustvognskørsel

fra kr. 1.495

Vognparken består af Mercedes i sort farve og en enkelt tofarvet Mercedes, deriblandt tre hybrid Mercedes rustvogn. Særlige ruter eller stoppesteder kan aftales. Skal vi køre på tværs af landet, vil prisen være en anden. Ring til os, så taler vi mulighederne igennem.

Honorar

fra kr. 5.495

Vores honorar indeholder alle de bedemandsydelser, som en begravelse/bisættelse forudsætter, hvad enten det er en kirkelig eller en borgerlig højtidelighed, og uanset hvilken religion, der er tale om. Vi vil altid gerne udspecificere det, hvis du ønsker.

Tillæg

Diverse

For nogle ydelser vil der være et tillæg. Det kan eksempelvis være et aften-/nattillæg. Men vi vil altid oplyse dig om det, når vi taler om dine ønsker. Er du i tvivl om noget, så ring til os.

Urnekørsel

fra kr. 795

Urne bringes ud til kirkegården efter kremering.

Blomsterkørsel

fra kr. 1.095

Blomster køres fra kirke til kirkegård lokalt og lægges ud på gravstedet.

Kisteilægning og iklædning

fra kr. 1.695

Afdøde istandgøres, iklædes evt. eget tøj og lægges i kiste.

Guide

Vi guider dig sikkert igennem forløbet

Vi guider dig gennem begravelsen og alle de øvrige dele af afskeden, har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

Vi guider dig sikkert igennem forløbet

Bliv ringet op

Kontakt

Du er altid velkommen
til at kontakte os

Schärfe Begravelsesforretning

Hos Schärfe har vi drevet begravelsesforretning siden 1910, og vi har derfor stor erfaring med både traditionelle og mere utraditionelle afskedsformer. Vi kan hjælpe dig med alle de formelle, praktiske og følsomme ting, når du skal sige farvel til én, du holder af.

Danske Bedemænd ISO 9001

CVR-nummer: 29629889

Forbrugerklager Cookiepolitik

© 2025 Schärfe Begravelsesforretning