Covid-19 guide

Corona-udbruddet påvirker afskedsforløbet fra den første kontakt. Vi guider dig.

TRIN 1

Den første kontakt til os

For at beskytte dig og vores personale for smitte, har vi besluttet at lukke døren i vores forretninger. Du skal derfor ringe eller skrive, når du har brug for os. Du kan nemlig ikke længere gå ind i forretningen uden en aftale.

Men herefter gør vi tingene nogenlunde, som vi plejer. Vi kan stadig have den personlige samtale, og vi kan også stadig holde en rigtig afsked og begravelse/bisættelse med familie og venner. Dog er der en række forholdsregler, vi er pålagt, som gør at en begravelse er lidt anderledes under et corona-udbrud.

Dem kan du læse mere om herunder. Du kan desuden læse mere om det almindelige afskedsforløb i vores guide.

TRIN 2

Samtale

Hvis du gerne vil have en personlig samtale med os, så foretrækker vi, at det foregår i vores lokaler, hvor vi bedre kan kontrollere evt. smitte.

Vi ser helst, at I vælger at komme så få som muligt til samtalen, så vi kan passe bedst muligt på hinanden. Når du ankommer giver vi dig ikke hånden, som vi plejer, men beder dig om at spritte dine egne og så sætter vi os i god afstand af hinanden.

Vi kan også tage samtalen over telefon, hvor vi taler sammen om alle de ting, vi også ville gøre, hvis vi sad i det samme lokale. Hvis du ønsker en videosamtale, så kan vi også arrangere det.

Ligegyldigt om vi skal ses fysisk eller tale sammen over telefon, skal du ringe til os først, så vi kan lave en aftale om, hvornår vi skal tale sammen. Da vi selvfølgelig skal have god tid og ro til at planlægge afskeden i fællesskab.

TRIN 3

Når vi lægger i kiste

Selve det at lægge afdøde i kisten er altid bedemandens opgave. Under det nuværende covid-19 udbrud bliver vi nødt til tage ekstra forholdsregler for smitte.

På nuværende tidspunkt bærer vi som minimum handsker og mundbind. Vi vil også bede andre om at holde afstand. Dog vil vi hele tiden justere måden, vi griber den her del af vores arbejde an, så vi beskytter hinanden bedst muligt.

Derfor kan det betyde – selvom du har læst her, at vi bærer handsker og mundbind- at vi møder op med yderligere beskyttelsestøj. Fordi vi er nødt til at reagere med det samme, hvis der grund til det.

TRIN 4

Begravelsen/bisættelsen

Myndighederne justerer forsamlingsforbuddet løbende, men det er dog det stadig tilladt at afholde begravelser med flere deltagere. Så længe der er plads til at kunne holde passende afstand til hinanden.

Dog vil vi følge myndighedernes opfordring om at begrænse antallet af deltagere til et minimum. For at vi alle kan passe bedst muligt på hinanden.

De forskellige kirker og trossamfund har desuden deres egne anbefalinger, men når vi taler sammen, så finder vi i fællesskab en løsning, der passer til dine ønsker, og som tager hensyn til den nuværende situation.

TRIN 5

Spørgsmål

Alle hverdagens små rutiner og livets store overgange er påvirket af covid-19 udbruddet, og vi må alle finde nye måder, at gøre almindelige ting på. Vores mere end 40 års erfaring med begravelser og mennesker gør, at vi har et solidt fundament, at finde løsninger på.

Vi følger også udviklingen nøje og har en god kontakt til vores samarbejdspartnere, som alle forsøger at skabe gode rammer for begravelserne, der skal foregå i den kommende tid.

Derfor så ring til os på 46 35 08 69 , hvis du har spørgsmål. Så finder vi sammen en måde, hvorpå du stadig kan arrangere en den afsked, som du har brug for.

Læs mere om de almindelige løsninger og muligheder for afskeden, begravelse og bisættelse i vores guide.

Du kan følge de officielle opdateringer og lovændringer via www.coronasmitte.dk

Bliv ringet op

Kontakt

Du er altid velkommen
til at kontakte os

Schärfe Begravelsesforretning

Hos Schärfe har vi drevet begravelsesforretning siden 1910, og vi har derfor stor erfaring med både traditionelle og mere utraditionelle afskedsformer. Vi kan hjælpe dig med alle de formelle, praktiske og følsomme ting, når du skal sige farvel til én, du holder af.

Danske Bedemænd ISO 9001

CVR-nummer: 29629889

Forbrugerklager Cookiepolitik

© 2025 Schärfe Begravelsesforretning